Befri din hjertestarter

Som noget helt nyt kan du nu Befri Din Hjertestarter sammen med Hjerteforeningen.

Så hvis du allerede har en hjertestarter, kan du få et klimaskab, så den kan være offentligt tilgængelig og klar til at redde liv døgnet rundt.

Og har du en hjertestarter af mærket Zoll, giver vi også en overvågningsenhed og et års ServicePlus-aftale. Læs mere om det nederst.

Du skal bare starte en Befri-gruppe, hvor I tilsammen samler ind på mindst 10 ruter til Landsuddelingen - og om det er på fysiske eller digitale ruter, er helt op til jer.

Læs hvordan neden for, og start en gruppe her

 

Hvorfor skal jeg befri min hjertestarter?

40% af de registrerede hjertestartere på hjertestarter.dk er ikke offentligt tilgængelige hele døgnet. Det kan skyldes, at de hænger indendørs i en butik, en kulturinstitution og eller en virksomhed, hvor man kun kan komme til dem inden for almindelig åbningstid.

Men hjertestop kan ramme os alle - og på alle tider af døgnet.

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt befrier deres hjertestarter ved at få monteret et udendørs klimaskab, så hjertestarteren altid er klar til brug.

Hvordan befrier jeg min hjertestarter?

Du befrier din hjertestarter ved at få den monteret udendørs, offentligt tilgængeligt i et klimaskab, der holder den varm om vinteren og kold om sommeren (så den ikke tager skade af de danske temperaturer).

Det kan du gøre ved at betale dig fra det: Køb et klimaskab og få det monteret af en autoriseret elektriker. Det koster typisk lidt over 11.000 kroner. Og derudover skal du tilse hjertestarteren ofte - helst minimum hver uge - så du er sikker på, at hjertestarteren stadig er i skabet og er funktionsdygtig.

Du kan også starte en Befri-gruppe i Landsuddelingen og samle deltagere til den.

Hvis I dækker mindst 10 indsamlingsruter til Landsuddelingen den 30. maj, så kvitterer vi med et klimaskab, professionel standard-montering og et års ServicePlus-aftale. Helt gratis.

ServicePlus-aftalen er et særligt tilbud gennem Hjerteforeningen. Aftalen inkluderer en overvågningsenhed udviklet specielt til Hjerteforeningen, der døgnet rundt holder øje med, om din hjertestarter er funktionsdygtig, og desuden kommer der én gang årligt en tekniker ud og laver et grundigt servicetjek. Skulle hjertestarteren melde fejl eller blive fjernet fra skabet (fx hvis den kommer i brug), så sørger vi for, at der kommer en lånestarter ud inden for to arbejdsdage. Skulle din hjertestarter blive udsat for hærværk eller tyveri, sikrer vi, at hjertestarteren bliver udbedret eller erstattet. Og er din hjertestarter af mærket Zoll, så skifter vi også dine batterier og elektrodepads, når de udløber. Alt sammen uden beregning. Aftalen har en værdi af 3.588 årligt, og du kan selv vælge om du vil opsige aftalen uden binding efter første år, eller om du vil overgå til betaling.

Hvem kan få ServicePlus-aftale?

I Hjerteforeningens Landsuddeling har vi siden 2019 uddelt hjertestartere af mærket Zoll og modellen AED Plus. Vi har fået specialudviklet en overvågningsenhed og et serviceabonnement, så der døgnet rundt er overvågning på de hjertestartere, vi deler ud.

Hvis du har en Zoll AED Plus hjertestarter, får du derfor også en gratis ServicePlus-aftale, hvis du befrier din hjertestarter. Desværre er teknikken udviklet specielt til den model, og den kan i øjeblikket ikke bruges til andre mærker. Har du en anden hjertestarter end en Zoll AED Plus, kan vi derfor desværre ikke tilbyde ServicePlus-aftalen og overvågningsenheden. Hvis du ønsker dig døgnovervågning og ServicePlus-aftale, så har du stadig mulighed for at gå dig til en helt ny Zoll AED Plus inkl. klimaskab, døgnovervågning og ServicePlus-aftale.

Læs mere om, hvordan du kan gå dig til en hjertestarter her.

Læs mere om ServicePlus-aftalen her.

LIJ_0459_skaleret

Om Landsuddelingen

Søndag d. 30. maj 2021 afholder Hjerteforeningen igen Landsuddeling. Samler du en gruppe på 15 deltagere får gruppen en hjertestartere, klimaskab og 1 års ServicePlus-aftale monteret lige der hvor I synes den mangler!

Andre sider

Gruppe

Deltag

Digital indsamling_final

Digitale Ruter

LIJ_0319_1_skaleret

Kontantfri Indsamling

LIJ_0466_skaleret

Spørgsmål & Svar