Coronasikker Landsuddeling
Hvordan samler vi ind ansvarligt?
I disse svære tider, kan man spørge sig selv, om vi overhovedet bør samle ind. Og der er vores svar: Ja, så længe det kan gøres på en forsvarlig måde.
Og det er der heldigvis meget, der taler for:
- Landsuddelingen finder først sted 30. maj, så (års)tiden er med os.
- Landsuddelingen er helt kontantfri. Og fordi, at alle donationer sker med MobilePay eller SMS, så er det nemt at holde god afstand, hvis man går en fysisk indsamlingsrute.
- Det er muligt at ’gå’ en digital indsamlingsrute online, hvis man fx tilhører en særligt udsat gruppe eller af en anden årsag er utryg ved at samle ind fysisk.
I Hjerteforeningen følger vi naturligvis coronasituationen og myndighedernes anbefalinger tæt, og vi kommer med ajourførte retningslinjer for Landsuddelingen, når vi kommer tættere på den 30. maj.