Hjertestarterpakke
Hvorfor er det vigtigt med en hjertestarter?
Hvert år rammes ca. 5.000 mennesker af hjertestop i Danmark uden for hospitalet. Det svarer til ca. 13 om dagen. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 14 %.
En hjertestarter kan gøre den afgørende forskel mellem liv og død. Vi ved nemlig at:
- Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes genoplivning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 17.
- Hvis der gives hjerte-lunge-redning, før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 7.
- Hvis der gives hjerte-lunge-redning og stød fra en hjertestarter inden for 3-5 min., før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 3.
Kan vi få mere viden om hjertelungeredning og brug af en hjertestarteren , når vi er kommet i mål?
Ja! Som en af del hjertestarterpakken modtager du et 30 minutters introkursus i genoplivning. Kurserne følger internationale standarder og guidelines, giver en basal viden om de vigtige handlinger i en genoplivningssituation. Du får livsvigtig viden om hjerte-lunge-redning samt brugen af en hjertestarter. Du kan læse mere om kurset her.
Hvad kan jeg samle ind til?
Når du opretter en online indsamling samler du ind til en hjertestarterpakke af høj kvalitet, bestående af :
- En Zoll AED Plus hjertestarter (Den mest solgte hjertestarter i Danmark)
- Et udendørs hjertestarterskab af mærket Claus Andersen (dansk produceret skab i rustfrit stål)
- Et års ServiceBasis-abonnement (Med min. Ét årligt besøg af en autoriseret servicetekniker fra den officielle importør)
- Et Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning
- For privatpersoner og foreningen er kurset gratis
- Læs mere om Hjerteredderkursus her.
Denne pakke koster 23.995 kr.
Hertil kan du tilføje:
- Standardopsætning af hjertestarterskabet af en autoriseret elektriker (specielle forhold kan forhøje prisen) (+2.500 kr.).
- Opgradering til et års ServicePlus-abonnement (+1.500 kr.)
Ønsker du den store hjertestarterpakke med alt inkluderet kan du få det hele til 27.995 kr.
Klik her for at starte indsamlingen
Hvor lang tid har jeg til at samle ind?
Du har som udgangspunkt 40 dage til at komme i mål.
Hvordan bliver jeg bedst mulig forberedt til at redde andres liv?
Det er helt afgørende for overlevelsen - efter hjertestop - at der hurtigst muligt ydes hjerte-lunge-redning og kommer en hjertestarter i anvendelse. Derfor tilbyder vi introduktionskurser i genoplivning som kan afholdes f.eks. genoplivningssituation . Indtil nu har 120.000 personer gennemført kurset siden 2017. 98% vil efter at have gennemført kurset anbefale det til andre. 88% tør træde til ved et hjertestop efter kurset - mod 25% i befolkningen generelt.
Hjerteredderkurset - hvor vores instruktør kommer ud til jer – kan bestilles her.
Hvordan foregår indsamlingen?
Du opretter din online indsamling, og vælger om du ønsker at tilføje opsætning og/eller opgradere til et års ServicePlus-abonnement.
Når indsamlingen er oprettet, kan du dele den med venner og bekendte ved at dele indsamlingen på mail eller via Facebook.
Efter 40 dage eller når du er nået i mål vil du modtage en mail om det videre forløb.
Kan alle der støtter min indsamling få fradrag?
Alle privatpersoner kan som udgangspunkt få fradrag, hvis de oplyser deres CPR-nummer ved indbetaling til en indsamling. Vær opmærksom på, at en person max. kan få et samlet fradrag for kr. 17.700 kr. i 2023. Inklusive eventuel fradrag for støtte til andre foreninger. Skattefradraget udgår ca. 26% af det donerede beløb.
Hvad sker der, hvis vi samler mindre ind end mindste beløbet for den billigste hjertestarterpakke?
Alle donationer som kommer ind via den digitale Landsuddeling støtter Hjerteforeningens arbejde. Det betyder, at hvis du er et stykke fra mål efter de 40 dage går pengene bl.a. til vores hjerteredderkruser. Er du tæt på målet efter de 40 dage, så ønsker vi selvfølgelig at du modtager hjertestarteren og hjertestarterskabet, og derfor giver vi gerne et par ekstra dage, så du har en chance for at nå målet.
Bestemmer vi selv, hvor hjertestarteren opsættes?
Når du kommer i mål med indsamlingen, bestemmer du selv, hvor jeres hjertestarter skal hænge. Dog anbefaler vi at placeringen er tilgængelig for alle hele døgnet og du får ejerens tilladelse.
Hvad sker der, når jeg kommer i mål med min indsamling?
Når du er kommet i mål med indsamlingen, vil du inden for kort tid blive kontaktet af vores samarbejdspartner Hjertevagt A/S, som står for det videre forløb.
Hvorfor anbefaler Hjerteforeningen, at alle har et serviceabonnement?
Undersøgelser viser desværre, at der hænger et stadig stigende antal offentlige tilgængelige hjertestartere i Danmark som ikke er funktionsdygtige. Måske helt op til 15%.
Den primære årsag er manglende opsyn og service, som betyder at batterier og elektroder overskrider udløbsdatoen uden at det bliver opdaget.
Derfor anbefaler - og tilbyder Hjerteforeningen - et ServicePlus-abonnement. Det er et ’all inclusive’ service-abonnement, hvor vi holder øje med jeres hjertestarter, så den altid er funktionsdygtig. Også den dag det for alvor gælder.
Bemærk desuden at det kan være meget svært at sammenligne priser på serviceordninger. Det som nogen leverandører kalder service, er ikke sammenligneligt med det som andre forstår ved service.
Hvilke udgifter har jeg til hjertestarteren og hjertestarterskabet?
Hjertestarterskabet bruger strøm til f.eks. at kunne køle skabet ned om sommeren og varme skabet op om vinteren. Forbruget afhænger meget af vind og vejr. Regn med ca. 150 kWh. om året i gennemsnit.
Hvis du har vores ServicePlus-abonnement, har du ingen yderligere omkostninger end betaling af abonnementet på 3.588 kr. årligt.
Hvis du ønsker ServiceBasis-abonnement, så står du for udgiften til nye pads og batterier. De skal ca. skiftes hver 5. år.
Hvad er forskellen på ServiceBasis og ServicePlus?
Med et ServicePlus-abonnement står vi for overvågning og vedligeholdelse af din hjertestarter – vi kalder det et ” all inclusive”- abonnement. ServicePlus-abonnementet består af:
- Elektronisk døgnovervågning og aktion på eventuelle alarmer
- Hjertestarteren/varmeskabet gennemgås fysisk og elektronisk minimum én gang årligt - inkl. servicerapport - af autoriseret servicetekniker fra den officielle importør
- Udskiftning af batterier og elektroder før datoudløb
- Erstatnings- eller lånehjertestarter og skab i tilfælde af ibrugtagning, tyveri eller hærværk
Abonnementet koster 3.588 kr. om året.
Med et ServiceBasis-abonnement:
- får hjertestarteren et årligt tjek af en autoriseret installatør.
Abonnementet koster til 1.875 kr. om året.