ServicePlus-abonnment

Hvad indeholder et ServicePlus-abonnement? 

  • Elektronisk døgnovervågning og aktion på eventuelle alarmer
  • Hjertestarteren/varmeskabet gennemgås fysisk og elektronisk minimum én gang årligt - inkl. servicerapport - af autoriseret Zoll-servicetekniker
  • Udskiftning af batterier og elektroder før datoudløb
  • Erstatnings- eller lånehjertestarter og evt. skab i tilfælde af ibrugtagning, tyveri eller hærværk

Opret en indsamling her

Hvorfor vælge ServicePlus-abonnement?

En hjertestarter redder liv, men kun hvis den er vedligeholdt og fungerer som den skal. Det er derfor helt afgørende, at hjertestarteren løbende serviceres. Elektrode og batteri har begge begrænset levetid og skal udskiftes.

Serviceeftersyn foregår 100 % efter fabrikantens forskrifter og  udføres af serviceteknikere fra Hjerteforeningens samarbejdspartner Hjertevagt. Efterfølgende modtager du en servicerapport. Hjertevagt holder desuden styr på udløbsdatoer på batteri og elektrode, så de bliver skiftet i tide. Har din hjertestarter været i brug, hjælper de med nye batterier og elektroder. Du kan desuden være sikker på, at hjertestarteren altid er opdateret med den nyeste software.

I Hjerteforeningen kalder vi det et "All-inclusive" abonnement. Med ServicePlus undgår du således uforudsete udgifter samtidig med at vi tager ansvaret for at din hjertestarter virker - også den dag det for alvor gælder.

Kan alle hjertestartere få et ServicePlus-abonnement?

Hjerteforeningen tilbyder et ServicePlus-abonnement til de mest gængse hjertestartermodeller på markedet:

  • Zoll AED Plus (uddelt af Landsuddelingen)
  • Zoll AED 3
  • Zoll Pro
  • Cardiac Science G3
  • Cardiac Science G5
  • Philips HS 1
  • Philips FRX
  • Nihon Kohden AED-3100
  • Physio Control LP 1000
  • Physio Control CR+

Har du ikke en af ovenstående hjertestarter tilbyder vi ServiceBasis på alle hjertestartere i Danmark. Der kan desværre ikke samles ind til dette abonnement via Landsuddelingen. Skriv til landsuddeling@hjerteforeningen.dk for at høre mere.

Bemærk: Hvis du har rundt Rotaid-hjertestarterskab kan du desværre ikke få ServicePlus, da overvågningsenheden - der benyttes i forbindelse med ServicePlus - ikke kan være i skabet.

Får jeg 2 års ServicePlus-abonnement, hvis jeg samler det dobbelte ind?

Ja, samler du 2 x 3.588 kr. svarende til 7.176 kr. ind, så sørger vi for at dit ServicePlus-abonnement er betalt de næste to år.

Skal jeg samle ind næste år eller kan jeg betale for abonnementet?

Du kan sagtens samle ind i år, og modtag en faktatura næste år. Vi kontakter dig, når din ServicePlus-aftale er ved at udløbe. Her har du både mulighed for at samle ind til et år mere eller vælge at modtage en faktura.

Hvor lang tid har jeg til at samle ind?

Fra du opretter din online indsamling har du 40 dage til at nå i mål.

Kan man få fradrag ved donation til min indsamling?

Alle privatpersoner kan som udgangspunkt få fradrag, hvis de oplyser deres CPR-nummer ved indbetaling til en indsamling. Vær opmærksom på, at en person max. kan få et samlet fradrag for kr. 17.700 kr. i 2023. Inklusive eventuel fradrag for støtte til andre foreninger. Skattefradraget udgår ca. 26% af det donerede beløb.

 

Binder jeg mig til et abonnement? 

Når du samler ind online får du et års ServicePlus-abonnement. I god tid inden din aftale udløber vil du modtage en mail med link til oprettelse af en online indsamling. Ønsker du ikke at samle ind online, vil du modtage et opkald, hvor du får muligheden til at overgår til betaling. Du vil ikke modtage en regning uden at have indgået en aftale med Hjerteforeningen først.

Hvordan forlænger jeg mit ServicePlus-abonnment?

Har du allerede et ServicePlus-abonnement kan du gøre to ting:

1) Opret en indsamling her. Samler du 3.588 kr. ind, så forlænger vi din aftale med med et år.

2) Ønsker du ikke at samle ind, kan du kontakte landsuddeling@hjerteforeningen.dk, så sørger vi for at du modtager en faktura fra vores samarbejdspartner Hjertevagt A/S, når ServicePlus-aftalen skal fornyes.